KEMIguiden

CLP og arbejdspladsbrugsanvisninger

Når alle kemiske stoffer fra 1. december 2010 skifter til de nye CLP-klassificeringer og mærkninger, betyder det samtidig, at sikkerhedsdatablade/leverandørbrugsanvisninger for både stoffer og blandinger skal opdateres.
Selvom slutbrugerne af kemikalier ikke har nogen direkte forpligtelser under CLP, så vil ændringerne i sikkerhedsdatabladene betyde noget for de lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger. En arbejdspladsbrugsanvisning skal nemlig altid gengive klassificering og mærkning fra leverandøren. I takt med at en virksomhed modtager reviderede sikkerhedsdatablade, skal arbejdspladsbrugsanvisningerne derfor revideres tilsvarende.

Ny version af KEMIguiden

KEMIguiden er nu opdateret til version 3.5. Ved denne version har vi fået opfyldt mange af vore ønsker til KEMIguiden.
Nedenfor beskrives de væsentligste ændringer / forbedringer.

Ny indgangsside
Indgangssiden er ændret, så menupunkterne nu står øverst på siden. Endvidere vil der løbende komme nyheder indenfor emnerne kemikaliestyring og kemikalielovgivning samt nyheder om KEMIguidens fortsatte udvikling.

FAQ
Når man er logget ind i KEMIguiden har man nu mulighed for at se ofte stillede spørgsmål og besvarelsen af disse.

Vejledninger
Vejledninger til både KEMIguiden og Arbejdspladsbrugsanvisningsmodulet er ændret

Samleprodukter
Det er nu muligt at oprette ”samleprodukter”, hvor man kan samle/tilknytte ensvirkende stoffer f.eks. motorolier. Herved er der for disse stoffer mulighed for kun at udfylde en samlet APB arbejdspladsbrugsanvisning. Disse samleprodukter, som man kan navngive efter eget valg, får ingen farvemarkering i oversigten. UPH koder angives heller ikke.I APB’en angives det, at der er tale om et samleprodukt og de tilknyttede kemikalier er herunder oplistet.

APB rettelser
Der er foretaget forbedringer på muligheden for at beskrive Førstehjælp i APB’en. Fritekst feltet er ændret så der nu er muligehd for at have meget mere tekst med end tidligere. Dette gælder også i de øvrige fritekstfelter.

Leverandør
Det er nu muligt at angive, hvorvidt ens leverandør er fra et EU land eller ej. Der er endvidere mulighed for at ændre, såfremt ens leverandør flytter eller lign. I oversigten over leverandør kan man sortere, så alle leverandører fra EU lande samles. Der er også kommet en rapport med denne mulighed.

Rapporter
Der er kommet forskellige forbedringer på rapporterne. Blandt andet er der nu en rapport, der viser kemikaliernes indholdsstoffer og hvilke lister indholdsstofferne er på. Og der er mulighed for en rapport, hvor der kan udvælges på R-sætninger på kemikaliernes indholdsstoffer. Der kan laves en rapport over de leverandører, der kommer fra EU lande.

REACH kandidatlisten
REACH kandidatlisten er nu lagt ind i KEMIguiden. Såfremt man har kemikalier på denne liste, vil de farve rødt i kemikalieoversigten.

Lister iøvrigt
Listen over farlige stoffer er endnu ikke opdateret. Listen skal overgå til at hedde Den harmoniserede liste. I den forbindelse skal vi have indført alt det nye omkring CLP med nye klassificeringer og mærkninger (faresymboler og sætninger.) Her vil vi forsøge at få Miljøstyrelsen på banen, da det kræver et større udviklingsprojekt. Dette er for at forklare, at der sandsynligvis kommer til at ske noget omkring CLP (Classification, Labelling and Packaging of Chemicals).

Indtastning af CAS nr.

I forbindelse med opdatering af KEMIguiden har der været problemer med indtastede CAS nr. med forkert struktur. Man skal være opmærksom på, at man kun kan være sikker på at ens farvekodning er retvisende, hvis man anvender CAS nr. med korrekt struktur CAS nr. er unik, fordi afslutningen på nr. altid er en bindestreg efterfulgt af 2 cifre efterfulgt af endnu en bindestreg afsluttende med et ciffer. Et eksempel på en korrekt struktur er 50-00-0, der er CAS nr. for formaldehyd. Der er nu lagt en fejlmeddelse ind, så risikoen for indtastning af et forkert CAS nr. skulle være umuligt.

Opdatering af OSPAR listen

OSPAR kommissionen arbejder med at beskytte havmiljøet og har i den forbindelse udarbejdet OSPAR listen med stoffer, der giver anledning til bekymring. Indsatsen med at begrænse anvendelsen og dermed udledninger bliver løbende prioriteret, og nye stoffer bliver løbende optaget på listen. Listen er dynamisk og bliver løbende opdateret, hvilket netop er sket.

30. tilpasning til stofdirektivet 67/548/EØF

Kommissionens forslag til 30. tilpasning af stofdirektivet 67/548/EØF blev vedtaget 16. februar 2007. Direktivets bilag I er grundlaget for listen over farlige stoffer.

Bilag I indeholder klassificeringer og mærkninger for ca. 8000 kemiske stoffer og stofgrupper. Dette bilag blev ændret bl.a. således at:
• 516 stoffer og stofgrupper, som allerede i dag findes på bilag I, ændrer klassificering, deriblandt 96 kul- og olieafledte stoffer, 146 petroleum gasser, 37 bekæmpelsesmidler, og 10 nye anmeldte stoffer. De 96 kul- og olieafledte stoffer ændres som en konsekvens af, at benzen ved 29. tilpasning fik tilføjet en klassificering som mutagen. Petroleumsgasser tilføjes en klassificering som yderst brandfarlig.
• 380 stoffer og stofgrupper, der ikke tidligere har været på bilag I, bliver klassificerede som farlige, deriblandt 335 nye anmeldte stoffer og 3 bekæmpelsesmidler

Blandt de stoffer, der omfattes af 30. tilpasning, har nedenstående haft særlig dansk interesse:
• Alle nikkelforbindelserne er som noget nyt bl.a. blevet klassificeret som kræftfremkaldende ved indånding og som skadelige for barnet under graviditeten. To af forbindelserne er nye på bilag I.
• Borsyre og borater skal nu klassificeres som skadelige for forplantningsevnen og for barnet under graviditeten.
• Bisphenol A blev ved 29. tilpasning tilføjet en klassificering som muligvis skadelig for forplantningsevnen. Nu er en klassificering for uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet tilføjet.

Ændringerne ventes at træde i kraft fra 1. juni 2009.

Det forventes at den 31. tilpasning af direktivet vil træde i kraft samtidig.

28. tilpasning til begrænsningsdirektivet 2005/59/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/59/EF af 26. oktober 2005 om 28. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (toluen og trichlorbenzen):
Toluen (CAS nr. 108-88-3) må ikke markedsføres eller anvendes som et stof eller som en bestanddel af præparater i en koncentration på 0,1 vægtprocent eller derover i klæbestoffer og sprøjtemaling bestemt til salg til offentligheden.
Trichlorbenzen (CAS nr. 120-82-1) må ikke markedsføres eller anvendes som et stof eller som en bestanddel af præparater i en koncentration på 0,1 vægtprocent eller derover til nogen anvendelse, bortset fra anvendelse som mellemprodukt ved syntese, eller som opløsningsmiddel til processer i lukkede kemiske systemer ved kloreringsreaktioner, eller ved fremstilling af 1,3,5-trinitro-2,4,6-triaminobenzen (TATB).
Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den 15. juni 2007

29. tilpasning til begrænsningsdirektivet 2005/90/EF

Stoffer klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske
Direktiv 2005/90/EF af 18. januar 2006 er en ændring til begrænsningsdirektivet 76/769/EØF.
Ændringen til direktivet implementerer direktiv 2004/73/EF om 29. tilpasning
til stofdirektivet 67/548/EØF. Når ændringen er trådt i kraft er
begrænsningsdirektivet i overensstemmelse med stofdirektivets 29. tilpasning.
Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 24. august 2007.

ÆNDRING TIL PRÆPARATDIREKTIVET

Senest 1. marts 2007 skal det den nyeste ændring (2006/8/EF) til EU’s præparatdirektiv 1999/45/EF være implementeret i medlemsstaterne.

Effektlisten og OSPAR-listen

KEMIguiden er nu opdateret med den nyste effektliste, der indeholder over 6.000 CAS numre.!!! KEMIguiden er ligeledes opdateret med den seneste OSPAR-liste

Effektlisten

I forbindelse med at listen over uønskede stoffer er udkommet i en ny udgave, som er indarbejdet i KEMIguiden, er der ligeledes udkommet en ny effektliste. Den tidligere effektliste indeholdt 1.400 stoffer/CAS nr. - den nye indeholder ca. 6.000. Foreløbig er effektlisten på KEMIguiden ikke opdateret.

Den ny liste over uønskede stoffer

KEMIguiden er nu opdateret med den ny liste over uønskede stoffer 2004. Umiddelbart indeholder listen 68 stoffer og stofgrupper, men stofgrupperne består af lange rækker af stoffer, så der er i KEMIguiden indlagt flere hundrede eksempler på stoffer, der indgår i de forskellige stofgrupper. Brugere af KEMIguiden har derfor en meget begrænset risiko for at blive overrasket over at et givet stof pludselige viser sig at tilhøre en af stofgrupperne på LOUS 2004.

Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 923/2005 – Listen over farlige stoffer

Miljøstyrelsen har med denne bekendtgørelse implementeret 29. tilpasning til EU direktivet 67/548/EØF. Listen indeholder ca. 450 nye stoffer/stofgrupper, samt stoffer/stofgrupper, der har ændret klassificering.

CLP/GHS

EU’s nye klassificerings- og mærkningssystem, CLP, trådte i kraft den 20. januar 2009.

Der er tale om en forordning, som er direkte gældende i alle medlemslande. CLP implementerer det globalt harmoniserede system, GHS. Første deadline i lovgivningen er 1. december 2010, men allerede nu er det tilladt at klassificere og mærke sine kemikalier efter CLP.

Med CLP kommer der nye klassificerings- og mærkningsprincipper, nye faresymboler, nye ”risiko og sikkerheds”-sætninger samt nye krav til etiketter. Da CLP-kriterierne for klassificering afviger fra stof- og præparatdirektivet på flere punkter, vil det for mange stoffer og præparater betyde, at de vil blive klassificeret anderledes under CLP end under det nuværende system, ligesom stoffer og præparater, der ikke er klassificerede under det nuværende system, kan blive klassificerede i henhold til CLP.
Der er vedtaget en overgangsperiode, som betyder, at rene stoffer skal klassificeres og mærkes efter CLP fra 1. december 2010, mens blandinger skal klassificeres og mærkes efter CLP fra 1. juni 2015. Undtagelser gør, at virksomhederne gerne må klassificere og mærke efter CLP før disse datoer, ligesom der i en periode kræves, at stoffer klassificeres efter både det ”gamle” EU-system og efter CLP.

Periode Stoffer Produkter
20. jan 2009 -1. dec. 2010 EU regler eller CLP EU regler eller CLP
1. dec. 2010 – 1. juni 2015 CLP EU regler eller CLP


Sikkerhedsdatablade
Den globale udgave af GHS omfatter også krav til sikkerhedsdatablade. Kravene er ikke meget anderledes end de krav, der allerede gælder i EU. I EU har man valgt, at sikkerhedsdatablade ikke skal reguleres under CLP, men under REACH. EU-forordningen om CLP indeholder derfor ikke noget om sikkerhedsdatablade.

Faresymboler
De nuværende faresymboler erstattes af nye symboler for hhv. fysisk-kemiske farer, sundhedsfarer og miljøfarer. I stedet for de nuværende farebetegnelser indføres begrebet signalord. Endelig erstattes de R- og S-sætninger vi kender i dag med helt nye faresætninger og sikkerhedssætninger. De nye sætninger kaldes H- og P-sætninger (Hazard and Precautionary stataments).

Nye symboler:
I det nuværende EU-system findes en række mærkningskrav og klassificeringer, som ikke er en del af det globale GHS-system. Det drejer sig blandt andet om mærkning af blandinger med 0,1-1 % af et allergifremkaldende stof samt epoxy- og isocyanatholdige produkter. I CLP er der derfor anført en række supplerende faresætninger og mærkningskrav, som foreløbig kun gælder for EU.

Stofdirektivet ophæves først i 2015
Annex I til stofdirektivet (67/548/EØF), som i Danmark kaldes ”Listen over Farlige Stoffer” er blevet en del af CLP-forordningen. Den findes i Bilag VI, del 3, og kaldes ”Den harmoniserede liste over klassificeringer og mærkninger”. Annex I vil ikke længere blive opdateret. Klassificeringerne fra 30. og 31. tilpasning til stofdirektivet er i stedet blevet tilføjet CLP-forordningen, da denne blev opdateret 27.september juni 2009. Fra 1. juni 2015 bliver stofdirektivet helt ophævet.
Det er vigtigt at bemærke, at man ikke uden videre kan benytte en klassificering fra den harmoniserede liste. Der er krav om, at producenter og importører af stoffer vurderer stofferne på listen for, om de bør være klassificeret for andre farer end de, der er nævnt. Samtidig skal stofproducenter og –importører fastlægge M-faktorer for alle de meget miljøfarlige stoffer, med mindre der allerede er listet en M-faktor for et stof i den harmoniserede liste.

REACH og forbrugerprodukter

Et af de centrale punkter i EU’s kemikalielovgivning, REACH, er, at borgerne skal have adgang til information om kemikalier. Formålet er, at borgerne skal kunne træffe beslutninger om kemikalier, som de udsættes for i dagligdagen. REACH-lovgivningen forpligter ganske enkelt producenter og forhandlere til at give oplysninger til forbrugere, der stiller spørgsmål om et eventuelt indhold af de særligt farlige kemiske stoffer i forbrugerprodukter.
Både ECHA, Det Europæiske Kemikalieagentur, og forbrugerorganisationer i Europa har derfor igangsat en række initiativer, der henvender sig dels til producenter og forhandlere, dels til borgerne.

45 dages svarfrist:
I Danmark står bl.a. Forbrugerrådet bag folderen ”Farlig kemi i forbrugerprodukter? Du har ret til viden”. Folderen indeholder en skabelon til et brev til producenter eller forhandlere, der gør det let for forbrugerne at stille spørgsmål om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, der står på kandidatlisten over særligt farlige kemiske stoffer. Ifølge loven har producenter/forhandlere 45 dage til at besvare sådanne henvendelser. Folderen kan ses her:

http://www.ecocouncil.dk/download/reach_folder.pdf

Begrænsningsdirektivet 76/769/EØF ophæves

Den 1. juni 2009 trådte afsnit VIII og bilag XVII i REACH-forordning i kraft.
Dette medfører, at den regulering af markedsføring og anvendelse af kemiske stoffer og produkter og varer, der indeholder kemiske stoffer og produkter, som hidtil har været indeholdt i direktiv 76/769/EØF (begrænsningsdirektivet), fra og med denne dato overgår til REACH. Samtidig hermed ophæves begrænsningsdirektivet.
REACH gælder som forordning umiddelbart i Danmark. Der er således ikke længere behov for at gennemføre EU-reguleringen i danske bekendtgørelser.
Bekendtgørelser, der hidtil kun har indeholdt gennemførelse af begrænsningsdirektivet, bliver derfor nu ophævet.
For bekendtgørelser, der hidtil har indeholdt såvel direktivgennemførelse som national regulering, er der udstedt nye bekendtgørelser, der er ”renset” for de dele, der vedrørte direktivgennemførelse.

Godkendelsesordningen

Godkendelsesordningen under REACH gælder for særligt problematiske stoffer. Disse stoffer vil blive identificeret gennem en tretrins procedure. Forordningen fastlægger kriterierne for, hvilke stoffer der er omfattet. Agenturet skal løbende opdatere en liste over stoffer, der opfylder kriterierne, og dermed er kandidater til godkendelsesordningen. Fra denne kandidatliste flyttes stofferne over til listen over stoffer, der skal godkendes før brug.
Godkendelsesordningen er uafhængig af produktionsmængder og har fokus på, hvordan stofferne anvendes.
Følgende typer af stoffer kan ifølge forordningen dækkes af godkendelsesordningen:
• Stoffer, der er klassificeret som CMR-stoffer i kategori 1 og 2.
• PBT-stoffer og vPvB-stoffer identificeret efter kriterierne i forordningens bilag XIII.
• Andre stoffer, for hvilke der foreligger videnskabelig dokumentation for sandsynlige alvorlige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet, og som er problematiske i samme grad som de øvrige stoffer nævnt ovenfor. Det gælder f.eks. hormonforstyrrende stoffer.
Syv af de femten stoffer på den eksisterende kandidatliste til Bilag XIV (stoffer, der er omfattet af godkendelsesordningen under REACH) er blevet fundet egnede til optagelse i Bilag XIV. De syv stoffer er:
• 5-tert-butyl-2,4,6-trinitro-m-xylen (musk xylen)
• Alkaner, C10-13,chloro (kortkædede chlorerede paraffiner; SCCPs)
• Hexabromocyclododecan (HBCDD) og alle identifcerede diastereoisomere
• 4,4’-Diaminodiphenylmethan (MDA)
• Bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP)
• Benzylbutylphthalat (BBP) and
• Dibutylphthalat (DBP)
De resterende otte stoffer, der ikke i denne omgang er fundet egnede til optagelse i Bilag XIV, er dog ikke afskrevet fra at blive optaget ved en senere opdatering.
Opdateringen af Bilag XIV skal finde sted mindst hvert andet år, dvs. at næste opdatering skal ske senest i 2011 år.

REACH og artikler

Siden den 28. oktober 2008 har EU-leverandører af artikler, der indeholder mere end 0,1 % af et stof på kandidatlisten over særligt problematiske stoffer (SVHC-stoffer), haft pligt til uopfordret at informere deres kunder om indholdet. Hvis en forbruger henvender sig til leverandøren for at få oplysninger om et evt. indhold af SVHC-stoffer, skal forbrugeren have de relevante oplysninger leveret gratis af leverandøren senest 45 dage efter modtagelsen af anmodningen.
Denne forpligtelse er en stor udfordring for detailhandlen, som hidtil ikke har haft pligt til at informere forbrugerne om artikler på et så detaljeret niveau.

Nye anmeldefrister i 2011
Fra 2011 skal EU-producenter og importører af artikler desuden anmelde artikler med indhold af stoffer på kandidatlisten i mere end 0,1 % til ECHA. Denne forpligtelse gælder for stoffer på kandidatlisten i mere end 0,1 %, hvis mængden af stoffet i producerede/importerede artikler udgør mere end 1 ton per år per virksomhed. For stoffer, der står opført på kandidatlisten før den 1. december 2010, skal ECHA modtage anmeldelse senest den 1. juni 2011. For stoffer, opført på kandidatlisten efter den 1. december 2010, skal ECHA modtage en anmeldelse senest 6 måneder efter, at stoffet er opført på kandidatlisten.

REACH - Præregistrering

Tiden er inde til at begynde forberedelserne til præregistrering under REACH.

Præregistrering starter 1. juni 2008 og løber til 1. december 2008. Der skal registreres til det europæiske kemikalieagentur, ECHA.

Virksomheder der producerer eller importerer eksisterende stoffer, dvs. stoffer på EINECS listen, skal præregistrere stofferne i perioden 1 juni -1. december 2008. De eksisterende stoffer, der fortsat skal bruges, kaldes indfasningsstoffer. Det er stoffer der produceres eller importeres i mængder større end et ton der skal præregistreres, uanset om der er tale om rene stoffer, stoffer i kemiske produkter eller stoffer i artikler.

Ved præregistreringen indsendes kun oplysning om stoffets identitet, virksomhedens navn, adresse og kontaktperson, hvis det er relevant også navn og adresse på virksomhedens repræsentant i registreringsprocessen, samt fristen for registrering og mængdeintervallet.

Præregistreringen skal sikre, at producenter og importører af det samme stof kan registrere i fællesskab. Dette vil lette datadelingen og begrænse antallet af nye forsøg.

Den virksomhed, der ikke præregistrerer, kan ikke benytte de tidsfrister, der ligger i overgangsreglerne for eksisterende stoffer (indfasningsstofferne), men skal følge reglerne for nye stoffer. Det vil sige, at stoffet skal registreres, før det må markedsføres og kan ikke længere fremstilles eller importeres, førend der er indsendt et komplet REACH registreringsdossier.

Ansvarlige myndigheder i Danmark

Miljøministeriet har udsendt Bekendtgørelse nr. 1012 af 16. august 2007 om fordeling af ansvaret af opgaver med håndhævelse og tilsyn med REACH.
Ansvaret er fordelt som følger:
• Arbejdstilsynet: Kommunikation i leverandørkæden herunder også sikkerhedsdatablade; det der i REACH hører under afsnit IV
• Energistyrelsen: Alt hvad der vedrører offshore anlæg
• Miljøstyrelsen: Alle øvrige afsnit i REACH

Det Europæiske Kemikalieagentur

Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, er nu etableret i Finland og vil være parat til at modtage registreringer af kemikalier fra den 1. juli 2008.
Agenturets hjemmeside indeholder relevante oplysninger om REACH med bl.a. helpdesk og link til IUCLID 5, der er den Europæiske Kommissions databaseværktøj til dataindsamling.

Se mere: Det europæiske kemikalieagentur

REACH træder i kraft til juni 2007

EU’s nye kemikalielovgivning REACH blev vedtaget i december 2006 og træder i kraft 1. juni 2007.

Den endelige lovtekst er klar og dermed følgende vigtige skæringsdatoer i REACH:
1/6 2007: REACH træder i kraft - nye regler for SDS
1/6 -1/12 2008: Præregistrering
1/12 2010: Registrering af CMR, PBT og højtonnage stoffer (≥ 1000 t/år)
1/6 2013: Registrering af stoffer ≥ 100 t/år
1/6 2018: Registrering af stoffer ≥ 1 t/år

Sikkerhedsdatabladet kommer til at indeholde al den nye viden, der bliver ”skabt”, når alle kemiske stoffer bliver registreret og vurderet.
Reglerne om sikkerhedsdatablade er indarbejdet i REACH og træder i kraft samtidig med REACH. Databladene vil gradvist komme til at indeholde mere information i takt med at alle kemiske stoffer bliver registreret.
Sikkerhedsdatabladet bevarer i høj udstrækning samme udseende som i dag, men der kommer en række vigtige nye informationer i databladet.

Næste trin sker 1. december 2010 når højtonnage stofferne, CMR kategori 1 og 2 og PBT- stofferne, skal anmeldes. For alle stoffer, der produceres eller importeres over 10 ton/år skal der udarbejdes en kemikaliesikkerhedsvurdering og for de farlige stoffer, et eksponeringsscenarium, som beskriver risikoen ved at arbejde med et kemisk stof under givne betingelser.

Der skal opstilles eksponeringsscenarier for alle typer identificeret anvendelse.
Den identificerede anvendelse skal angives i sikkerhedsdatabladet, hvor der også vil komme information fra eksponeringsscenariet.

Ovenstående gælder for rene kemiske stoffer, men også for kemiske produkter, skal den nye information vurderes og indarbejdes i sikkerhedsdatabladet. Det haster med andre ord med forberedelsen på de kommende ændringer.

Scoretool

"Nu er KEMIguiden blevet suppleret med et nyt værktøj: Scoretool. Dette værktøj kan med få indtastninger gennemføre en risikovurdering på de data man allerede har indtastet i KEMIguiden.
I Kemikalieoversigten har man nu mulighed for at sætte et "flueben" ud for de kemikalier man gerne vil vide om de reelt udgør et problem, eller om substitu-tionen af dem kan udskydes til senere.
Når man har sat flueben trykker man på den nye knap under kemikalieoversig-ten: "Overfør valgte kemikalie til scoretool".
I det første vindue i Scoretool trykker man på Kemikaliets stofnavn og der fol-der sig et indtastningsskema ud. Skemaet består af spørgsmål og afkrydsnings-muligheder. Der er udfor de enkelte spørgsmål en knap med ?. Ved at trykke på den fås forklaring af ordlyden af de enkelte spørgsmål.
Nu er værktøjet ellers selvforklarende.
Udviklingen af værktøjet er foregået på tværs af alle Key2Greens medlemsnet-værk. Arbejdet har været finansieret af Miljøstyrelsen. Værktøjet er også direk-te tilgængeligt fra Key2Greens hjemmeside www.key2.green.dk